På det danske arbejdsmarked er data blevet afgørende for blandt andet at måle produktivitet og tænke i nye måder at arbejde på. Udarbejdelse af rapporter, statusopfølgninger, møder og PowerPoints er blevet faste opgaver for mange medarbejdere.
Men hvor ofte oplever du, at der kommer noget brugbart ud af det?
Hvis du sidder og tænker, at det egentlig ikke er ret tit, så laver du højst sandsynlig pseudoarbejde, og du er langt fra den eneste.
En undersøgelse fra Krifa viser, at ni ud af ti medarbejdere føler, at de laver pseudoarbejde. Hver sjette laver helt op mod 20 timers pseudoarbejde om ugen. Konsulenthuset Ballisager har i samarbejde med Voxmeter også lavet en undersøgelse, hvor de har spurgt 1500 medarbejdere ind til pseudoarbejde. Undersøgelsen viser, at adspurgte it-ansatte faktisk bruger 1 time og 38 minutter om ugen på møder, som ikke gør dem bedre til deres arbejde. Det samme gælder ingeniører.
Ifølge Dennis Nørmark, antropolog og medforfatter af bogen ’Pseudoarbejde: Hvordan fik vi travlt med at lave ingenting, er pseudoarbejde et tabu ’. Man kan godt blive fristet til at tro, at it-branchen ikke er særlig præget af pseudoarbejde, fordi it-systemer jo netop bruges til at automatisere manuelle processer og til at fremme produktivitet. Systemerne burde frigive mere tid til ansatte i virksomhederne og give optimering af arbejdsprocesser, men faktisk medfører ny teknologi ofte en masse unødvendige ekstraopgaver med sig, fordi det bliver endnu et sted, som medarbejdere skal tilpasse sig og bruge til registreringer.
Med digitaliseringens fart er der altid nye, smarte løsninger på vej, og it udvikles hele tiden med hastige ændringer, nye teknologier og konstante opdateringer. Derudover bliver nogle it-systemer og processer også mere komplekse over tid på grund af konstante tilføjelser af nye funktioner eller løsninger med mangel på strategi.
Det kan medføre ineffektivitet og stort behov for vedligeholdelse af systemer, mens det på samme tid også giver skiftende arbejdsopgaver for medarbejdere, hvor meget af tiden kommer til at gå med tilpasning af de nye ændringer fremfor kerneopgaver.
. Mange medarbejdere er klar over, at de laver pseudoarbejde, men det kan alligevel være svært at påpege problemet overfor ledelsen. Mange medarbejdere er indrettet sådan, at de gerne vil fremstå travle, flittige og engagerede, og derfor vil de også gerne udfylde hele deres arbejdstid med opgaver, fordi det kan virke mindre risikabelt altid at lave noget, fremfor kun at lave det produktive og nødvendige, selv hvis man er færdig før tid.
Her får samfundet også indflydelse, fordi det danske konkurrencesamfund, hvor præstation og succes er i fokus, også er med til at forme arbejdskulturer med fokus på samme. Det kan også spille en rolle i forhold til, at samtalen om pseudoarbejde bliver undgået. For hvordan fortæller du din ledelse, at du bruger en del af arbejdstiden på unødvendige, overflødige opgaver, når du på samme tid gerne vil fremstå flittig og engageret?
Filosof Anders Fogh Jensen, som også er medforfatter til bogen ’Pseudoarbejde: Hvordan fik vi travlt med at lave ingenting’, mener, at tavsheden omkring pseudoarbejde er forbundet med både frygt og angst. Når man som medarbejder ved, at det, man laver, er overflødigt, kan det være grænseoverskridende at sige det. For hvad sker der så? Bliver man erstattet? Og i denne frygt vil mange mennesker prøve at gøre sig selv uerstattelige. Være endnu mere flittige, endnu mere travle og få gang i flere projekter, fordi det modvirker følelsen af at være ligegyldig, selvom det måske endda forstærker pseudoarbejdet.
Dennis Nørmark påpeger, at medarbejdere ville være mere åbne for at bryde tabuet, hvis lederne turde gå forrest i samtalen om pseudoarbejde og tage medansvar, fordi det vil gøre det mere sikkert for medarbejdere at stå frem.
Dennis Nørmark mener, at pseudoarbejde er et fælles ansvar mellem ledelsen og medarbejdere. Forandringsledelse er løsningen, men medarbejdere bliver nødt til at gøre opmærksom på problemet, hvis ledelsen skal sætte de rette initiativer i gang.
Det er også vigtigt at have i mente, at der også kan være medarbejdere i en virksomhed, som slet ikke er klar over, at deres arbejdsopgaver ikke skaber produktivitet. Eksempelvis medarbejderen, der står for at udarbejde rapporter til andre afdelinger, som måske ikke ved, om de bliver læst. Derfor er det vigtigt, at ledelsen også selv er med til at finde ud af og sætte fokus på, hvilke opgaver der skaber værdi, og hvilke der ikke gør
Derudover skal der skabes en arbejdskultur, hvor effektivitet, produktivitet og resultater belønnes fremfor synlig beskæftigelse.
Etableringen af et sikkert og støttende miljø for medarbejdere er afgørende, og det er ledelsens rolle at fremme denne kultur. Der skal skabes en åben dør-politik, hvor medarbejdere opfordres til at dele deres tanker, bekymringer og forslag uden frygt for negative konsekvenser.
Belønning af ærlighed og innovation er nemlig en stærk motivationsfaktor. Og anerkendelse af de medarbejdere, som er klar over, at de laver pseudoarbejde og står frem med konstruktiv feedback eller innovative forslag til at udfase det, skaber en kultur, hvor ærlighed og deling af synspunkter værdsættes og belønnes.
Ledelsen skal også kigge på, om medarbejderne har ressourcerne til at udføre det
Disse punkter er vigtige forandringsprocesser til at modkæmpe pseudoarbejde, og det vil bidrage til at give medarbejdere blod på tanden til at fravælge de opgaver, der kun udfylder tiden, men også til at fortælle ledelsen, at en del af arbejdsopgaverne egentligt ikke bidrager til de overordnede mål.
Dette indlæg er lavet på baggrund af Krifas undersøgelse, Hver sjette dansker laver op mod 20 timer pseudoarbejde, og Konsulenthus Ballisager undersøgelse i samarbejde med Voxmeter, Pseudoarbejde fylder i kalenderen hos halvdelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser.
Derudover er artiklen inspireret af Athenas blogindlæg fra Dennis Nørmark og et blogindlæg af Anders Fogh Jensens på Filosoffen.dk, samt Morten Münsters podcast i samarbejde med Dennis Nørmark.
Her kan du tilgå materialet
https://www.athenas.dk/blog/stop-med-at-have-travlt-med-ingenting-fem-klassiske-undskyldninger-for-hvorfor-der-opstaar-pseudoarbejde.htm
https://krifa.dk/om-krifa/presse/nyheder/hver-sjette-dansker-laver-op-mod-20-timer-pseudo-arbejde
https://mortenmunster.com/pseudoarbejde-2-0-tilbage-til-arbejdet-med-dennis-noermark/
Det oprindelige NIS-direktiv (NIS1) fra 2016, EU’s første større lovgivning for cybersikkerhed, er blevet udvidet til NIS2-direktivet, som har til formål at forbedre cybersikkerheden og -modstandsdygtigheden i hele EU.
Bliv klogere på NIS2 igennem artiklen .
Har Danmark været for langsomme? Kræver det mere politisk handling? Og hvad kan vi selv gøre ved problemet?
Læs hele artiklen for at få svar på alt dette.
Bliv klogere på den nye bogføringslov WE-CRUIT og Partner Revision A/S snakkede i oktober om den nye bogføringslov, som træder i kraft i år, 2024.
Bæredygtighed i IT-projekter I foråret 2023 indviede vi vores nye kontor med en House Warming. Den bød på et rigtigt interessant oplæg omkring bæredygtighed indenfor it-projekter fra et
Hvilke opgaver løser IT-freelancere? I dagens forretningsverden er IT-freelancere stadig mere afgørende. De bidrager nemlig med ekspertise til danske virksomheders IT-miljøer på mange forskellige måder.
Kulturforskelle, du skal være opmærksom på når du leder udenlandsk arbejdskraft At lede godt betyder at lede alle. I vores globaliserede arbejdsverden er det ikke
WE-CRUIT APS
CVR: 40476040
Michael Drewsens Vej 13,
8270 Højbjerg
Danmark
