Ingen tør snakke om pseudoarbejde, så hvordan slipper vi af med det?

. Mange medarbejdere er klar over, at de laver pseudoarbejde, men det kan alligevel være svært at påpege problemet overfor ledelsen. Mange medarbejdere er indrettet sådan, at de gerne vil fremstå travle, flittige og engagerede, og derfor vil de også gerne udfylde hele deres arbejdstid med opgaver, fordi det kan virke mindre risikabelt altid at lave noget, fremfor kun at lave det produktive og nødvendige, selv hvis man er færdig før tid.  

Her får samfundet også indflydelse, fordi det danske konkurrencesamfund, hvor præstation og succes er i fokus, også er med til at forme arbejdskulturer med fokus på samme. Det kan også spille en rolle i forhold til, at samtalen om pseudoarbejde bliver undgået. For hvordan fortæller du din ledelse, at du bruger en del af arbejdstiden på unødvendige, overflødige opgaver, når du på samme tid gerne vil fremstå flittig og engageret? 

Filosof Anders Fogh Jensen, som også er medforfatter til bogen ’Pseudoarbejde: Hvordan fik vi travlt med at lave ingenting’, mener, at tavsheden omkring pseudoarbejde er forbundet med både frygt og angst. Når man som medarbejder ved, at det, man laver, er overflødigt, kan det være grænseoverskridende at sige det. For hvad sker der så? Bliver man erstattet? Og i denne frygt vil mange mennesker prøve at gøre sig selv uerstattelige. Være endnu mere flittige, endnu mere travle og få gang i flere projekter, fordi det modvirker følelsen af at være ligegyldig, selvom det måske endda forstærker pseudoarbejdet. 

Dennis Nørmark påpeger, at medarbejdere ville være mere åbne for at bryde tabuet, hvis lederne turde gå forrest i samtalen om pseudoarbejde og tage medansvar, fordi det vil gøre det mere sikkert for medarbejdere at stå frem.