Krisernes tid?

De sidste par år har, udover en ulmende klimakrise, budt på corona-pandemi, krig i Europa, chipkrise, et politisk ustabilt USA, samt en global energikrise. Det føles som om, at verden er blevet budt krise efter krise.

Men spørger man den amerikanske økonom Isabelle Weber, er vore dages krisetider ikke så overraskende. Faktisk mener hun, at vi kan forvente mere af det samme de næste år. Kriserne, vi oplever, er nemlig ikke enkeltstående katastrofer. I stedet er der tale om internt forbundne og overlappende kriser; det der kaldes polycrisis.

Polycrisis refererer til, at de globale kriser vi oplever, ikke er enkeltstående begivenheder, men i stedet er følgevirkninger af den store interne forbundethed, som eksisterer verden over, som konstant overlappende kriser.  

Hvordan bør IT-drift håndteres under polycrisis – og økonomisk nedgang?

Som konsekvens af ovenstående kriser, har dansk økonomi i det sidste års tid siden Ruslands invasion af Ukraine været i økonomiske nedgangstider. Så hvordan håndteres driften af IT under økonomisk nedgang og polycrisis?

Verden skal som nævnt forberede sig på flere globale kriser i de følgende år. En vigtig lektion for virksomheder med store IT-setups er som naturlig konsekvens heraf at tage højde for global usikkerhed. Derfor er det også utroligt vigtigt for nutidens IT-virksomheder at have en strategi for håndteringen af potentielle økonomiske nedgangstider.

Som virksomhed er der overordnet set tre forskellige strategier, man kan overveje ift. tilgangen af recessionstider.  

relationer

Defensiv eller offensiv strategi?

Groft optegnet set kan man som virksomhed vælge at gå defensivt eller offensivt til værks i recessionstider. Ønsker man at beskytte sin kerneforretning, eller vil man investere og udvikle sig gennem krisen?


Den defensive strategi

Den defensive strategi kaldes ofte lønsomhed. Lønsomhed indebærer at tilpasse og reducere virksomhedens kapacitet. Her er tale om nedjustering af lønninger, investeringer og ressourcer.
Strategien indtager et defensivt udgangspunkt, og handler i høj grad om at sikre virksomhedens overlevelse på den korte bane.

Mellemløsningen: Tilpasning

Tilpasningsstrategien omhandler at justere virksomhedens strategi, så den tilpasses den nuværende situation.

Her vælges det ofte at sætte nye udviklingstiltag på pause og fokusere på at udvikle og optimere virksomhedens kerneforretning.

Den offensive strategi: Forretningsudvikling

Denne tilgang er mere offensiv, og omhandler at innovere, udvikle og sælge sig igennem krisetid. For virksomheder, hvis drift i høj grad er bundet op på IT løsninger, handler dette om at fastholde investeringer i nye systemer og teknologier, som det for eksempel er tilfældet med Matas’ IT-afdeling. Thomas Grane, ansvarlig for it-udvikling, it-support og it-drift i Matas, fortæller nemlig, at virksomheden har prioriteret at fastholde investeringer i IT og teknologi, da en del af løsningen på krisetider kan være at investere i netop innovative teknologier og løsninger.

Pas på med enten-eller-tilgang

Selvom strategierne adskiller sig, er det de færreste virksomheder, der i realiteten benytter sig af én og kun én af strategierne. Det kan i stedet være en fordel at lade sig inspirere af flere af strategierne.

Et centralt begreb her er balance. Det handler om at overveje om der er nogle dele af forretningen, der skal intensiveres og investeres i at udvikle, mens der holdes igen og nedskaleres på andre forretningsområder. Derfor er det altså vigtigt ikke at have en enten-eller tilgang til strategierne ovenfor, men i stedet forsøge at tilpasse disse så de bedst muligt passer jeres behov og markedsefterspørgslen.

 

Det er dog vigtigt at pointere, at den rette strategi selvfølgelig også omhandler virksomhedens størrelse og bundlinje. Den aarhusianske virksomhed Proshop er et godt eksempel herpå. Proshop havde i 2021 et overskud på 83,9 mio kr. i – et overskud der dykkede til 32,6 mio. kr. i 2022.

Nedgangen i overskuddet hænger sammen med, at virksomheden valgte en offensiv strategi, hvor de ved at tilbyde bedre priser i markedet (priser, som de altså tabte penge på at tilbyde) sigtede efter at konsolidere deres markedsposition. Strategien var succesfuld for virksomheden kunne i en krisetid fastholde sin omsætning på 2,7 mia. kr.

 

Hvordan ser den nære økonomiske fremtid ud?

Formandskabet for De Økonomiske Råds seneste prognose viser, at vi trods alt går lysere tider i møde. De økonomiske vismænd forventer nemlig, at inflationen i 2023 vil aftage til omkring 5 procent. Dette vil ske som konsekvens af, at energipriserne igen vil falde.

Samtidig viser en ny prognose fra Danmarks Statistik (14. februar 2023), at Danmarks bruttonationalprodukt er vokset med 1,1 procent i fjerde kvartal af 2022. En ikke uvæsentlig økonomisk fremgang.

Og det er ikke uvæsentligt for danske virksomheder – for hvis den samlede økonomi er i vækst, er danskernes spenderelyst det også, forventeligt både i privat- og virksomheds-regi. Som virksomhed kan man altså så småt begynde at skrue forventningerne op og forvente vækst.

 

Dette indlæg er inspireret af denne artikel.

Lad os tage en uforpligtende snak

Jean Simone Christensen
SAP / IT PARTNER

Bliv klogere på NIS2-direktivet

Det oprindelige NIS-direktiv (NIS1) fra 2016, EU’s første større lovgivning for cybersikkerhed, er blevet udvidet til NIS2-direktivet, som har til formål at forbedre cybersikkerheden og -modstandsdygtigheden i hele EU.
Bliv klogere på NIS2 igennem artiklen .

Læs mere >>

Bæredygtihed i IT-projekter

Bæredygtighed i IT-projekter I foråret 2023 indviede vi vores nye kontor med en House Warming. Den bød på et rigtigt interessant oplæg omkring bæredygtighed indenfor it-projekter fra et

Læs mere >>