Manglen på it-medarbejdere vil få konsekvenser, så hvad kan vi selv gøre?

I it-branchen blev der i løbet af 2022 fyret 150.000 it-ansatte på verdensplan, skriver Computerworld, som har indhentet tallene fra Wall Street Journal. 

Amazon, Alphabet og Facebook stod for en stor del af fyringerne. Den globale fyringskrise har dog på ingen måde ramt Danmark – tværtimod. Her mangles så mange it-specialister, at hver tredje danske virksomhed i 2022 havde ledige it-stillinger, de ikke kunne besætte. Det viser Danmarks Statistik. 

IT-Branchen har spurgt 218 virksomheder om, hvilke it-specialister de mangler.

Manglen er klart størst på specialister indenfor systemudvikling og programmering, her mangler 66 procent af de adspurgte virksomheder medarbejdere. Mere end 30 procent af virksomhederne mangler også specialister indenfor database, internet og web, it-drift og it-ledelse. 

Det kan blive et problem for virksomhedernes it-sikkerhed, væksten indenfor Life Science, men også den grønne omstilling. Ligeledes kan det også mindske væksten ude i virksomhederne og forværre konkurrenceevnen. Og det er et problem, der kan blive svært at løse, da prognoser fra EU viser, at der vil mangle omkring 200.000 it-specialister i Danmark i 2030.

Ifølge en undersøgelse fra Rambøll i samarbejde med Dansk IT vil halvdelen af danske private virksomheder ikke kunne beskytte sig mod et cyberangreb, og det samme gælder 43 procent af de offentlige virksomheder, skriver ITWATCH.

Det kunne flere kommuner og transportministeriet mærke d. 26. februar 2024, hvor de blev udsat for et cyberangreb, som resulterede i, at deres hjemmesider blev lukket ned i flere timer.

Manglen på it-specialister i landet kan også komme til at gå udover væksten i Life Science, skriver MEDWATCH, og en analyse fra Dansk Erhverv viser, at det vil have stor indflydelse på den danske samfundsøkonomi, da branchen udgør omkring en femtedel af den danske vareeksport.

Dansk Industri har talt med Rikke Hougaard Zeberg, Direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, og i deres artikel fremgår det, at manglen på it-specialister også vil få konsekvenser for den grønne omstilling i Danmark, fordi specialisterne er afgørende for at finde de rette løsninger, som blandt andet kan optimere flyruter og holde energiforbruget nede.

Har Danmark været for langsomme?

På blot seks år skal der ifølge EU findes 200.000 it-specialister frem i Danmark, hvis vi skal følge med efterspørgslen på it-kompetencer i landet, men hvis man ser tilbage på de sidste 14 år, har Danmark været bagud i forhold til andre skandinaviske lande. I Sverige er antallet af it-specialister siden 2010 steget med 41 procent, i Finland 34 procent, hvor tallet i Danmark ligger på 27 procent, skriver IT-Branchen. 

Ifølge dem halter Danmark også allerede bagud i forhold til at få ansat flere it-specialister. Det kan blandt andet skyldes, at nogle af de danske It-uddannelser må afvise en masse ansøgere. Selvom 2023 var året, der satte rekord for antallet af ansøgere til it-uddannelserne med 3.408 ansøgninger, måtte både IT-Universitetet i København og Syddansk Universitet tilsammen afvise hundredvis af ansøgere, fordi der på grund af udflytningsaftalen om videregående uddannelser fra 2022 blev skåret 10 procent af studiepladserne på uddannelserne i de store byer. 

En undersøgelse fra IT-Branchen viser, at der på 49 procent af de rene it-uddannelser i landet blev afvist ansøgere. Værre er det for it-uddannelser som er blandet med humaniora eller samfundsvidenskab, hvor der på 78 procent af uddannelserne blev afvist ansøgere. 

Og ifølge en artikel fra People Tech, der henviser til en rapport fra Tænketanken DEA, vælger de afviste ansøgere andre veje. Det er kun 20 procent af dem, der bliver optaget på en anden it-uddannelse.

Vi kan finde medarbejderne i andre lande. Men hvordan får vi dem til at blive?

Det får mange danske virksomheder til kigge udenfor Danmark grænser og rekruttere it-specialister fra andre lande. Faktisk finder syv ud af ti større virksomheder specialisterne i andre lande, det viser en undersøgelse fra DI Digital, som de har fået udarbejdet af Rambøll. Dog viser undersøgelsen også, at virksomhederne har utrolig svært ved at få integreret medarbejderne i det sociale arbejdsmiljø. Det har stor indflydelse på, om medarbejderne har lyst til at blive i Danmark.

Så hvad kan du som virksomhed gøre for at holde på medarbejderne? Beskæftigelsesministeriet har lavet en guide.

number

Inden den udenlandske medarbejder ankommer, skal der skabes en virksomhedskultur, hvor udenlandske medarbejdere fremhæves som en styrke

number (3)

Gennemgå medarbejderens behov

number (1)

Tilbyd praktisk hjælp til bolig, sprogundervisning, skole og pasningstilbud til børn, kontakt person i HR og skatterådgivning.

number (2)

Afhold velkomstmøde hurtigst muligt, og tilbyd medarbejderen en dansk vært.

number (4)

Hjælp medarbejderen med at skabe et netværk i landet, og introducer dem for arrangementer, der er tiltænkt internationale her i landet, hvor danske kollegaer også inviteres med.

Kræver det mere politisk handling?

Dog er det ikke kun den sociale integration, der gør det vanskeligt for udenlandske medarbejdere at arbejde i Danmark. Ifølge Rambølls undersøgelse oplever to ud af tre virksomheder, der ansætter it-specialister fra andre lande, store administrative udfordringer, når de skal ansætte. Det er hverken attraktivt for virksomhederne eller medarbejderne. 

Derfor var et af de store samtaleemner på årsmødet for it-branchen også, at området kræver mere politisk handling end den nye lov, der trådte i kraft april 2023, hvor grænsen for, hvor meget en udenlandsk arbejder må tjene, før de kan få opholdstilladelse i Danmark, blev nedsat. Det er blot et af punkterne, hvor virksomhederne oplever vanskeligheder i forhold til rekrutteringen. Sagsbehandlingstiden på opholdstilladelser, oprettelse af dansk bankkonto og SKAT er stadig store udfordringer, som der ikke er handlet på endnu. Og der er heller ikke fundet en løsning på, hvordan man skaber flere studiepladser på it-uddannelserne.

Hvis problemet skal løses, må Danmark tage inspiration i andre lande, der har haft succes med it-rekruttering.

Hvis man ser på Canada, har de investeret i uddannelse og innovation og tiltrukket talenter fra andre lande med programmer som det canadiske tech-visum også kaldet Global Talent Stream.

Det er et program, der blev lanceret af den canadiske regering, som har gjort det nemmere at tiltrække og fastholde internationale tekniske talenter som en del af deres strategi for at fremme innovation og vækst i landets tech-sektor.

Det har blandt andet medført behandlingstid på maksimalt to uger på visumansøgninger, og at kvalificerede ansøgere kan få midlertidig opholdstilladelse til dem selv og deres familie.

Hvad kan vi selv gøre?

Selvom der er skabt et større fokus på problemets alvor, og rekruttering af udenlandske specialister kan afhjælpe problemet her og nu – hvis vi altså kan holde på dem, må virksomhederne også se på, hvordan de kan være med til at afhjælpe manglen på it-specialister på længere sigt.

Vi har lavet tre punkter, som virksomheder kan undersøge og tage udgangspunkt i. 

number

Tilbyd efteruddannelse og opkvalificering til eksisterende medarbejdere. Det viser engagement i medarbejdernes karriereudvikling og kan bidrage til nemmere fastholdelse, og så får medarbejderen de kompetencer, som virksomheden har brug for.

number (3)
  1. Tilbyd it graduate-programer og praktikpladser rettet mod studerende. Det kan tiltrække unge talenter, som kan få praktisk erfaring og færdigheder i erhvervsmiljøet allerede tidligt.
number (1)
  1. Samarbejd med uddannelsesinstitutionerne. Det vil være med til at sikre, at uddannelserne er relevante og opdaterede i forhold til branchens behov og have indflydelse på fremtidige it-specialisters færdigheder.

Sådan vælger du den rigtige udvikler til dit it-projekt

Du ved allerede, at en dygtig udvikler kan være hele forskellen på, hvordan IT-projekter falder ud. Men det er også vigtigt at være opmærksom på selve processen og hvilke personlighedstyper, der passer ind. Er der for eksempel brug for en udadvendt profil, der er god til at formidle og oversætte IT til andre faggrupper, så hele teamet er med? Eller er der mere brug for en dedikeret solist, der skal grave sig ned i opgaven, mens andre tager sig af formidling og koordinering?

Læs mere >>

Bliv klogere på NIS2-direktivet

Det oprindelige NIS-direktiv (NIS1) fra 2016, EU’s første større lovgivning for cybersikkerhed, er blevet udvidet til NIS2-direktivet, som har til formål at forbedre cybersikkerheden og -modstandsdygtigheden i hele EU.
Bliv klogere på NIS2 igennem artiklen .

Læs mere >>

Bæredygtihed i IT-projekter

Bæredygtighed i IT-projekter I foråret 2023 indviede vi vores nye kontor med en House Warming. Den bød på et rigtigt interessant oplæg omkring bæredygtighed indenfor it-projekter fra et

Læs mere >>